Der er helt stille i den mørke sal i Mariedals centret. 200 mennesker sidder klar. 10 af dem er i orkestret! Så brydes tavsheden pludseligt af et brag og klaveret begynder herefter at improvisere et porøst etude-lignende stykke. Det kræver sin dreng/pige at sætte sig på en scene uden helt at vide præcist hvad de skal spille. Det er faktisk oftest en grænseoverskridende fornemmelse, som selv voksne mennesker kan have svært ved at tøjle. Men talenteleverne fra Rudersdal musikskole de tør og de gennemførte denne deres første Soundpainting-koncert med bravour. Vi glæder os til at se jer igen i 2017.