Igennem KODA Skolekontakt har vi et par håndfulde workshops i folkeskolen de kommende måneder. Vi skal komponere numre med eleverne og starten gik hos Yaels klasser i Køge. Flere af eleverne modtager instrument-undervisning på Køge Musikskole – så det var et orkester med alt fra xylofoner over melodi- og harmonikaer til guitar, mundharper, keyboards, saxofoner og trompeter. Alle fik diplomer efter dagens strabadser og de skulle naturligvis også lige foreviges tilsidst.